top of page

CASUAL OG NEDE PÅ JORDEN

Hauge Foto drives af mig, Mathias Hauge. Min stil som fotograf er meget naturlig, og jeg foretrækker billeder, der ikke ser for opstillede ud. Jeg forsøger altid at guide jer til billeder med et casual og afslappet look, men jeg tager også hensyn til eventuelle ønsker. Hvis I har forestillet jer et billede i en bestemt opstilling eller andet, er jeg selvfølgelig altid med på at skabe det for jer!

 

DISKRET OG RESPEKTFULD

 

Som bryllupsfotograf, er det vigtigt at fange dagens store og glade øjeblikke, men jeg har også stor fokus på, ikke at være til gene for gæsterne eller for jer som brudepar. Den store dag er for jer og jeres venner og familie, og jeg vil ikke stjæle nogens opmærksomhed eller forstyrre unødvendigt.

 

Nogle gange er det dog nødvendigt at stå lidt i vejen, for at få det gode billede og derfor forsøger jeg altid at finde den gyldne middelvej i forhold til at holde mig anonymt i baggrunden, og samtidig sørge for at få de rigtige billeder. Jeg får ofte ros af gæster, præster og af brudeparret, for at være diskret, og stadig få fanget de store øjeblikke og det gør mig altid glad at få at vide. Jeg forhører mig også ved præsten og brudeparret, i forhold til, hvad jeg må og ikke må i kirken.

Jeg forsøger at fange stemningen uden at påvirke den. Mit mål er at dokumentere jeres dag uden selv at være en del af den, så I om mange år kan genleve den og glædes ved den.

 ​

PÅLIDELIG OG OMHYGGELIG

Med over 40 bryllupper i bagagen, ved jeg hvad det vil sige at håndtere store og vigtige begivenheder som fotograf. Der er mange vigtige øjeblikke, der skal fanges, og derfor orienterer jeg mig bl.a. altid med toastmaster om evt. sjove indslag under festen og programmet for aftenen, så jeg er klar på det hele.

 ​

Jeg bruger den nyeste kamerageneration, så jeg er sikker på at have den højeste pålidelighed i mit udstyr. Derudover gemmer jeg altid billederne til to SD-kort på samme tid. På den måde er jeg på den sikre side, hvis noget imod al erfaring og forventning skulle gå galt med det ene hukommelseskort. 

 

 

Er der mere I gerne vil vide om mig eller min arbejdsgang, er I mere end velkomne til at kontakte mig med spørgsmål!

Normal_portræt.jpg
Kontakt mig

Send en mail til haugefoto@gmail.com, eller benyt nedenstående formular.

Tak! Beskeden blev sendt.

KUNDERNES UDTALELSER

"Vi er SÅ glade for vores fine bryllupsbilleder og for hele oplevelsen da de skulle tages!


Mathias er virkelig dygtig til sit arbejde og skaber en skøn stemning imens!


Særligt stort tak fordi du ville vidne for os og fordi du kravlede ind i en hæk fuld af brændnælder for at tage yndlingsbilledet!"

 

—  Signe og Gorm

bottom of page